Fåmælt politi efter ransagning af rockerklubhus
Ransagningen skete som led i en efterforskning
VODSKOV: Politiet har tirsdag eftermiddag kort før kl. 16 afsluttet den ransagning af rockerklubben Satudarahs klubhus i Vodskov, som blev indledt kl. 10 tirsdag formiddag.
Ransagningen blev sat i værk som led i en efterforskning.
Det oplyser vicepolitiinspektør Niels Kronborg, Nordjyllands Politi.
- Det foregik i god ro og orden. Vi har ikke anholdt nogen, og jeg har ikke yderligere kommentarer, siger Niels Kronborg.
Vicepolitiinspektøren ønsker ikke at komme ind på, hvilken efterforskning der er tale om.