Dårlig økonomi tvinger kæde til at lukke 15 butikker - også i Aalborg

AALBORG: Er du glad for sy eller strikke, så bliver der fremover lidt færre stofruller og garnnøgler at vælge mellem i Aalborg.

Økonomien i håndarbejdskæden Stof2000 er så dårligt, at man med øjeblikkelig virkning lukker 15 butikker landet over.

En af de berørte butikker er den mangeårige afdeling i Møllegade i midtbyen, skriver Stof2000 på sin hjemmeside.

- Vi er selvfølgelig kede af at lukke 15 butikker, men vi vil i den forbindelse rette vores fokus på de resterende 10 butikker, samt webshop, og gøre forsøget på at drive disse videre. Vi håber at se dig i en af vores andre butikker eller på stof2000.dk, lyder det i en kommentar på siden.

Kæden er i øjeblikket i gang med en rekonstruktion af Stof2000 A/S.

De 15 berørte butikker er lukket fra og med i dag, 15. januar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...