Se her hvornår du kan besøge Hello Vintage i AKKC
AALBORG: Trænger du til at forny garderoben - og gerne med tøj, der både er unikt og bæredygtigt? Så er det her vist en mulighed for dig, for populære Hello Vintage vender nu tilbage med endnu et secondhand-marked.

Og princippet er såre simpelt - som var det fredag, og du stod foran bøtterne med bland selv-slikket i supermarkedet. Du vælger det tøj, du gerne vil købe og betaler for vægten. Og i sit opslag på Facebook fortæller Hello Vintage, at du kan vælge mellem 2.5 ton vintage- og secondhandtøj.
Hvad: Hello Vintage
Hvor: Aalborg Kongres & Kultur Center
Hvornår: Lørdag 12. februar klokken 12 til 16
Du kan læse mere her på Hello Vintages Facebookside