Marcus Delfer guider dig til oplevelser i Aalborg de kommende dage

AALBORG: Trods det kan være svært, men forståeligt, at mange mennesker ikke må samles til større begivenheder, er det heldigvis ikke umuligt at komme lidt ud.

Ja, vi skal tidligere hjem, men så får vi blot mere ud af morgendagen. Weekenden står i teatret samt musikkens tegn og selvfølgelig tages der højde for retningslinjerne og hensyn til hinanden - for at undgå yderligere smittespredning.

Rigtig god weekend!

Fredag: En tur i Aalborg Teater

Hedda Gabler er et ældre stykke skrevet af norske Henrik Ibsen og havde sin premiere tilbage i 1891, men trods sin alder skal du ikke tage fejl. Det er en fantastisk historie.

Hedda er drevet af en spænding i livet, der undervejs får fatale føljer. Hun er alt andet end tilfreds med sit liv i et ægteskab, der er uden lidenskab - og hun er træt af at være hjemmegående. I sine unge dage havde hun en flirt med Lövborg, der var noget mere sprælsk end sin nuværende ægtemand Tesman, der til gengæld kunne tilbyde stabilitet, hus og et godt liv. Det troede hun, var drømmen, men da flammen fra Heddas unge dage ganske uventet dukker op, tager hendes liv en dramatisk drejning. Det er et klassisk, velspillet drama, du i øjeblikket kan opleve på Aalborg Teater. Husk, at billetter skal købes online.

Lørdag: Pede B på Studenterhuset

Velskrevne tekster, brandvarme beats og overordentlig god stemning er den høje standard, man kan forvente, når Pede B indtager de skrå brædder i morgen, lørdag, aften, på Studenterhuset.

I forbindelse med GØGEUNGEN TOUR loves der en god blanding af nye samt gamle numre, gæster på scenen, en fest (inden for Sundhedsstyrelsens tilladte rammer) og selvfølgelig en jævn portion af den karakteristiske og unikke freestyle-rap.

Tilbage i februar blev koncerten opført for fulde huse i København og Århus - og nu kommer Pede B altså til det dejlige Aalborg. Husk, at billetter skal købes online.

Søndag: Eftermiddagsjazz til dine øregange

Vores by har et usandsynlig højt musikalsk niveau, både når det kommer til populærmusikken, men ligeledes når de garvede jazzmusikere holder åben scene og inviterer alle, der har lyst med op for at spille med.

Det sker også denne søndag, hvor det altså bestemt ikke er et krav, at man kan spille, hvis gerne man bare vil være med på en “lytter”. Center for Dansk Jazzhistorie slår dørene op kl. 13, hvor husorkestret er klar til at lægge fundamentet for de flotte toner. Her er det vigtigere at være flink end at være en god musiker, så du skal ikke holde interessen tilbage.

Har du et instrument, kan du bare tage det med. Ellers kig forbi, sig hej og tag en lytter - det koster gratis.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...