Regn og rusk i ja-hatten

KLUMME: Jeg er lige vendt hjem efter 14 dage ved Vestkysten i regn og rusk.

Kun én eftermiddag kunne jeg sidde ude med rosé i glasset og den der lette, lune sommerstemning i hele kroppen. Vejret var så grelt, at jeg var nødsaget til at slå over til rødvin og hyggesokker.

Men ved du hvad? Jeg nægter at lade slå mig ud. Og med ja-hatten klemt helt ned over mine kuldesprængte ører, og med øjnene klemt sammen, så jeg ikke får sandstorm i dem, skimter jeg en fordelsliste:

Vi måtte køre meget i bil. Når man gør det, så kan man række armen ud ad vinduet og holde ved taget. På den måde kan man henlede børnenes opmærksomhed på, at det lige godt er vildt, som vinden får ens vinkefedt på armene til at blafre. Det kan man hygge sig med og lave videoer af i små fem minutter. På den måde kan Instagram-generationen se, at ingen er perfekte. Hvis de da nogensinde mistænkte mig for det.

Når man er indespærret i et lille feriehus med tre teenagere gennem længere tid, så får man også et dybt indblik i, hvor de er udviklingsmæssigt. For eksempel kalder de ikke hinanden ”tissemyre”, ”numsefjæs” og ”idiotforstander” mere. Nu er vi ovre i noget med ”fucking satanist”. Som tiden dog går.

Jeg har også fået et andet indblik i geders psyke og en herlig masse løbeture i sprint. Det skulle være så sundt. Åbenbart bryder geder sig ikke ret meget om rødhårede aalborgensere. De gik i hvert fald målrettet efter at stange mig, ikke de andre, når der var morgenfodring i folden på feriecentret. Måske er de lige som heste og tysklærerinder, der skal finde én, der skal til tavlen: De kan lugte angst.

Apropos sure husdyr, så havde vi familiens store hankat med. Og på den måde fandt vi ud af, at en stolt udekat IKKE vil gå i lilla sele – og generelt var bange for at gå ud i det fremmede territorium. Det resulterede i nattelang jamren, en form for kinesisk vandtortur, der skar direkte gennem ørepropper og hjerne. Efter en uge røg han hjem til sin egen have og kattelem efter aftale med kattepasser. Turen t/r fra Aalborg til Thy med rander under øjnene så sorte som Piratos kan være lang – men så har man tid til at nyde kattens flotte tenorstemme.

Også kropsåbninger fik dejligt meget fokus i ferien. Badelandet var genåbnet efter strikse COVID-19-regler. Selv nøglerne til skabene blev afsprittet med tysk præcision. Den store joker var dog, at – med egen uvidenskabelig observation – omtrent 70 procent af gæsterne ikke vaskede sig i skridtet, og flere vandrede ind i badelandet med knastørt hår. Hvor er det dog herligt, at hverken corona eller hygiejnehensyn stopper de blufærdige, de mågede eller dem med flotte frisurer fra at tage en dukkert sammen med os andre.

Selv får jeg ondt i ørerne af klorvand og har indtil nu med succes brugt sådan en siliconemasse, som man selv former og propper ind i øregangen. Indtil nu, ja. For jeg fik det skubbet så langt ind, at jeg ikke kunne få det ud. Med stor skepsis og højlydte ad-lyde prøvede min datter at fiske det ud med først en tandstik, så en hårnål og så en pincet. Det var en skøn måde ligesom at være sammen med sine børn om noget. Dog endte det lidt som sangen med ”Birgitte-Birgitte-Begøje, der fik ondt i det ene øje”, hvis du kender den. Afsted til vagtlægen i Thisted, der helt professionelt og uden at fnise fik klatten fisket ud.

Fantastisk sundhedssystem. Det skal vi minde hinanden mere om i stedet for altid at brokke os.

Selv brokker jeg mig egentlig ikke over at være kommet hjem til læ og en rød hankat i mental balance.

Som rødhåret har man jo heller ikke godt af al den sol.