Du har sikkert bemærket, at der er mange biler i tunnelen om morgenen. Og nu viser nye tal, at der er tale om rekordmange

AALBORG: Pendlerne er igen i bilerne efter coronanedlukningen, og trængslen i tunnelen har aldrig været større.

Trafikken har i september sat ny rekord. Det skriver Nordjyske.

I september kørte der i gennemsnit 85.757 biler gennem tunnelen hver dag og det er ifølge tal fra Vejdirektoratet all-time rekord.

Og med en tidshorisont, som rækker frem til mindst 2032, før en 3. Limfjordsforbindelse kan være klar, så kunne man godt frygte endnu mere kaotiske trafikforhold omkring det nordjyske trafikknudepunkt.

Heldigvis sidder der forskere og kigger på, hvordan man kan få trafikken til at glide nemmere, så man undgår at bilerne må holde helt stille, når trængslen er størst.

- Jeg tør naturligvis ikke love, at vi totalt kan forhindre kødannelserne- det kan vi næppe - men vi kan gøre det bedre, end vi gør nu, og dermed klare større trafikmængder end i dag, siger Lektor ved Aalborg Universitet og trafikforsker Harry Lahrmann til Nordjyske.

Det kan du læse mere om her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...