Feliks var lige fyldt tre år, da han blev ramt af en blodprop. Nu to uger senere løber han rundt og leger, som var det slet ikke sket

- Jeg vil virkelig gerne sige tak til alle de mennesker, der har delt det her med os og grædt sammen med os. Det er vi virkelig taknemmelige for, fastslår René Pehrson, der er kendt fra DR's reality program Rigtige Mænd.

Hans familie har de seneste par uger været igennem lidt af en rutsjebanetur. 8. juli begyndte yngstemanden Feliks Møller Pehrson med ikke at kunne tale rent og udviste generelt tegn, for hvad der viste sig at være en blodprop i hjernen.

Johanne Thordahl  Jensen
Da Feliks begyndte at gå igen, kunne lægerne ikke forstå, hvordan det kunne lade sig gøre. De seneste scanninger havde nemlig vist, at der ikke var aktivitet i den del af hjernen. Foto: Kim Dahl Hansen

Han blev hurtigt opereret og i et par dage var der meget usikkerhed, om René og konen Jannie ville få en sund og rask søn tilbage.

- Det var forfærdeligt. Han lå der bare som et hylster, siger René Pehrson.

Historien ender dog godt allerede en uge efter, var Feliks tilbage på benene, ligesom sproget også lige så langsomt er vendt tilbage.

- Det føles allerede som et ondt mareridt, så hurtigt som han er på vej tilbage. Jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor meget det betyder, at han er i så god bedring, smiler Jannie Møller Pehrson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...