Livet her

Rift om nye lejeboliger

Både på Stigsborg Brygge og Lindholm Brygge er der god gang i udlejningen af de ny Calum-projekter

13. oktober 2017 kl. 09:29

NØRRESUNDBY: Der er stor interesse for udlejningsboliger i det ny store boligområde ved Stigsborg.

Calum er i gang med to pionerprojekter på Stigsborg Brygge og Lindholm Brygge. Udlejningen varetages af ejendomsforvaltningsselskabet DEAS, og allerede flere måneder inden indflytning er interessen stor, og de fleste boliger udlejet, fortæller DEAS.

Udlejningen af Calum’s 21 nybyggede rækkehuse på Lindholm Brygge startede i september. Godt en måned senere er alle på nær et par stykker udlejet.

Samtidig går det fint med udlejningen af Calum’s lejeboliger på Stigsborg Brygge. Første etape med 43 nyopførte etageboliger stod klar til udlejning i september og tæt på halvdelen var allerede udlejet, da man rundede oktober. Der har netop været åbent hus i to nyindrettede prøveboliger, hvor flere end 300 potentielle lejere mødte op.

- Rækkehusene på Lindholm Brygge tiltrækker både børnefamilierne og det mere modne publikum, mens etageejendommen på Stigsborg Brygge får beboere, der både tæller par, børnefamilier og singler, siger Lasse Rüsz, udlejningschef i DEAS, der har tæt på 6000 lejemål i administration i Aalborg.

Hos Calum er der glæde over at have ramt markedet rigtigt med de nye boligprojekter i Nørresundby.

- Begge projekter er opført i flot arkitektur, gode materialer og med høj kvalitet i boligerne, og den brede efterspørgsel viser, at vi har ramt markedet rigtigt med boligerne og vores materialevalg, siger Jakob Axel Nielsen, direktør i Calum A/S.

På Lindholm Brygge er der 21 rækkehuse ned til Limfjorden. Husene opføres som et- og toplanshuse med tilhørende uderum og er i gennemsnit på 100 kvm. Der er planer om at udvide med yderligere 34 rækkehuse i nærmere fremtid. Rækkehusene er klar til indflytning i december 2017.

På Stigsborg Brygge er der 86 lejeboliger i to nyopførte hesteskoformede bygninger med udsigt mod Limfjorden. Alle lejligheder har sydvestvendt altan, terrasse eller tagterrasse. Første etape på 43 lejligheder er klar til indflytning i februar

Annonceret indhold

Nyeste