Det velkendte projekt får endnu en cadeau - nu kan de gå hele vejen

AALBORG: Sandsynligheden burde ikke været ret stor. Men intet er tilsyneladende umuligt for Rikke Nielsen og hendes idrætsprojekt LykkeLiga.

I hvert fald er det velkendte initiativ netop for andet år i træk blevet udvalgt til at være en af de tre finalister i konkurrencen om at vinde Danskernes Idrætspris.

Forud er gået en indstilling af lokale projekter og siden en afstemning i DRs regionale P4-distrikter for at finde landsdelens kandidat. Nu har Danmarks Idrætsforbund (DIF) så på baggrund af en række kriterier om, at projekterne skal inspirere den lokale foreningsidræt, styrke fællesskabet og glæden ved at være aktiv, fundet de tre bedste kandidater på landsplan.

– LykkeLiga har formået at rykke sig milevidt på kort tid. En lang række foreninger har allerede ladet sig inspirere af konceptet, og udlandet har også vist interesse. Her er tale om et bæredygtigt koncept, der i høj grad spreder glæde, siger Niels Nygaard, der formand for DIF.

I finalen skal LykkeLiga og Rikke Nielsen konkurrere med projektet Sejl og Studér i Thurø Sejlklub i Svendborg og Urban Street Zone Hall 2 i Ikast-Brande Kommune.

Det er DIFs bestyrelsen, der udvælger den endelige vinder af Danskernes Idrætspris. Prisen er på 100.000 kroner og bliver uddelt i forbindelse med DRs sportsshow Sport 2018 5. januar.

LykkeLiga er håndbold for handicappede børn og unge. På få år har Rikke Nielsen formået at få konceptet bredt ud, så 34 klubber i Danmark plus Grønland og Færøerne nu også er med. Arkivfoto: Tao Lytzen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...