Der skal lægges nye vandledninger ned ved Sohngårdsholmsvej

AALBORG: Vand må der til!

Derfor går kommunen i næste uge (uge 8) i gang med at forny vandledningerne på Østre Alle - nærmere bestemt i krydset ved Bornholmsgade og Sohngårdsholmsvej.

På Facebook skriver de, man vil forsøge at grave mindst muligt op i krydset, men at der vil være risiko for kø, mens de arbejder. De opfordrer i øvrigt alle, der færdes i området, til at holde øje med skiltene.

Fornyelsen af vandledningerne sker som forberedelse til etablering af plusbussen på Sohngårdsholmsvej. Det arbejde går i gang 2. marts.

Arbejdet på Østre Alle begynder i denne weekend, hvor busvejen i Bornholmsgade bygges om.

Der vil fortsat køre busser, mens der bliver arbejdet i næste uge.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...