Nu får du flere muligheder for at komme ud i verden

AALBORG: Drømmen om at komme ud i verden med fly får nu ekstra næring. Det irske lavprisselskab Ryanair har netop offentliggjort, at de laver en ny rute til og fra Aalborg Lufthavn. Det skriver det digitale luftfartsmedie Check-in.dk.

Åbningen sker i forbindelse med, at selskabet laver en ny base i Stockholms Arlanda lufthavn den kommende vinter.

Og kan du ikke få nok af af kanelbullar og rea, så er du heldig, for ruten går netop direkte mellem den svenske hovedstad og Aalborg.

Ifølge Check-in.dk vil det irske selskab i deres kommende vintertrafikprogram tilbyde i alt 21 ruter til og fra Arlanda. De er alle allerede lagt ud til salg på flyselskabets bookingside.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...