Allerede fra morgenstunden var der gang i salget i Aalborg

AALBORG: For få år siden introducerede et større antal butikker Black Friday-kampagnen i Danmark.

Og det kan nok være, at de danske forbrugere har taget den amerikanske indkøbshøjtid til sig.

Dagen er ganske enkelt blevet den største danske handelsdag. I fjor blev der således brugt lige over to milliarder kroner på Black Friday.

Dette års Black Friday blev skudt godt og grundigt i gang hos Friis Shoppingcenter.

Fra klokken 7 var der spændende goodiebags og gratis morgenmad til de morgenduelige, og så gik det ellers løs med at jagte de gode tilbud.

Også andre steder i midtbyen var forbrugerne klar til en god handel i den tidlige morgenstund.

Hos Elgiganten på Nytorv var en halv snes personer på plads og klar til at kaste sig over nogle af de tilbud, der tilbydes på denne "sorte fredag", hvor der kan handles til kl. 22.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail