Juleboden foran Salling er netop åbnet - læs her hvilke godter, du kan glæde dig til

AALBORG: Er den også lig med efterårshygge og jul for dig? Duften af brændte mandler der spreder sig i Algade. Så har vi godt nyt - julehytten med lækkerierne foran Salling er nemlig åbnet i dag, lørdag.

Som sidste år er det Churros og Mandler fra Aarhus, der står klar til at tage imod.

Allerede nu kan du købe brændte mandler, churros og soft ice, og fra slutningen af måneden kan du også få eksempelvis kandiserede æbler, bolsjer og frugtspyd med chokolade.

Det er andet år i træk, du finder den her hytte på den centrale placering i midtbyen.

- Vi har fået mange positive tilkendegivelser fra kunderne, der synes, det er gode ting, man kan købe, siger Dennis Jørgensen, der er Operation Manager i Salling, som står for samarbejdet.

- Og folk synes også, at hytten er flot. Især når den bliver julepyntet i slutningen af måneden, når det også bliver Jul i Salling.

Hytten er åben fra 10.30 til 17 i weekenden og fra 11 til 18 på hverdage - og også i længere tid hvis der er brug for det.

Tina Larsen
Duften er der allerede. Privatfoto
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...