Få smagsprøver og selfies og hjælp økonomisk trængte familier

AALBORG: For tredje år i træk kører den populære Coca-Cola julelastbil landet rundt rundt med julestemning, iskolde forfriskninger og merchandise - fra Rønne i øst til Ringkøbing i vest.

Traditionen tro kommer bilen selvfølgelig også til Aalborg, hvor du i år har to chancer for at møde den.

Torsdag 5. december lægger den store truck nemlig vejen forbi 7 eleven på Østerbro 75, kl. 15-19, mens du dagen efter, fredag 6. december, kan møde den ved Føtex på Niels Bohrs Vej kl. 13-19.

Det er tredje år i træk, at Coca-Cola lastbilen ruller landet rundt i julemåneden. PR-foto

Bilen byder på julemusik, iskolde sodavand og mulighed for at donere til Mødrehjælpens julehjælp.

Som noget nyt i år vil der være en kæmpe snekugle ved lastbilen, som man kan komme ind i. Man kan selvfølgelig også komme ind i selve det rød-hvide ikon, hvor der vil være et rødt og hvidt juleunivers.

- Sidste år var der mange, som ønskede at opleve julestemningen indefra i julelastbilen. Det har vi lyttet til, så i år kan man komme ind i julelastbilen og tage en selfie i julemandens kane, fortæller Philip Wedgwood, Senior Brand Manager for Coca-Cola i Danmark, i en pressemeddelelse.

Sidste jul indsamlede julelastbilen over 400.000 kr. til Mødrehjælpens velgørende arbejde for økonomisk trængte børnefamilier. Ved at donere et beløb til organisationen kunne man nemlig få en miniatureudgave af julelastbilen med hjem, og det var der altså mange, der ville.

I år bliver der derfor to slags merchandise – den velkendte miniatureudgave af julelastbilen fra sidste år samt et begrænset antal Coca-Cola snekugler.

Julelastbilen besøger i alt 38 danske byer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...