Aem er klar med thairetter på Gabels Torv

AALBORG: Fra frokost i dag fredag 11. maj er thailanske Aem klar med de lækreste thailretter fra sit nye streetkøkken på Gabels Torv i Aalborg.

Fremover vil Aalborg Thai Streetfood Original taste hver dag være at finde på torvet og tilbyde retter med original thai-smag.

Svend Ole Jensen
Der er både kyllingekød og svinekød. Foto: Nicolas Cho Meier

- Det bliver ikke en dansk udgave af thaimad, men thaimad, som vi laver den i mit hjemland, lover Aem.

På premiere-dagen i dag fredag er der tre retter på menuen. Det er kylling med grøn karry, kokosmælk, grøntsager. Kylling med rød karry og endelig marineret svinekød med thailandske ris.

Aem er uddannet kok for godt en halv snes år siden med en bronzemedalje. Lige nu laver hun mad i en vuggestue i Aalborg Øst.

Aem’s mand, Kenn Plougman Olsen er praktisk medhjælp. Han kan også lave mad og overvejer at supplere det thailandske med grillet kalkun.

Svend Ole Jensen
Uhm. Foto: Nicolas Cho Meier

- Jeg avler selv kalkuner i 25 kilos klassen. De er fantastiske, som grillstegte med masser af fyld og uden at et eneste gram af kødet er tørt, siger Ken Plougman Olsen.

- Men nu håber vi i første omgang, at Aalborg vil tage godt imod vores ny streetfood. Vi kunne godt tænke os at få to-tre vogne med thaimad i Aalborg, siger Ken Plougman Olsen.

Og priserne: 50 kr. for en almindelig portion, og 65 for en stor.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...