Fra i dag skal du være dækket til i blandt andet butikker og på biblioteket

AALBORG: I godt to måneder har du skulle have dem på i busser, tog og taxier. Siden er også restauranter og caféer kommet med og fremover skal du være endnu flere flittig med mundbindene.

Fra og med i dag, 29. oktober, er det nemlig et krav, at du bærer mundbind eller visir, når du eksempelvis køber ind, ankommer til fitnesscentret eller går på biblioteket.

- Hos os kan man sammenligne det lidt med at gå på restaurant. Man skal have det på, når man går rundt, men må tage det af, når man sidder ned, forklarer kommunikationskoordinator på Aalborg Bibliotekerne Allan Dalkjær Johansen, som understreger, at bibliotekerne fortsat har åbent som ellers.

- Mundbindene er jo bare yderligere et tiltag, så praktisk set betyder det ikke så meget, siger han og tilføjer, at man i forvejen på bibliotekerne har øget fokus på eksempelvis rengøring.

De nye krav om mundbind eller visir gælder også "i visse lokale på uddannelsesinstitutioner i visse situationer", som det hedder i Sundheds- og Ældreministeriets retningslinjer. Det samme gælder på sundheds- og ældreområdet samt visse dele af socialområdet. Derimod er det ikke et krav, at du bærer mundbind, hvis du skal aflevere eller hente et barn i daginstitution.

Du skal selvfølgelig fortsat huske enten et blåt engangsbind eller et stofbind, når du går ud for at spise eller tager en bus.

Kravene om øget brug af mundbind gælder foreløbig til 2. januar 2021.

Du kan læse mere om, hvor du skal være dækket til, på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside eller ved at trykke her

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...