Nu er nedtagningen af julebelysningen godt i gang

AALBORG: Nu er tiden kommet til, at julebelysningen i Aalborgs gader skal pilles ned. Karsten Kronborg og Morten Pehrson fra El:con har fået opgaven at få lyskæder og hjerter sikkert ned.

- Det går rigtig godt med nedtagningen. Faktisk går det hurtigere end vi havde regnet med, fortæller Karsten Kronborg.

Nede på jorden står Morten Pehrson og sikrer at ledninger, kæder og plastik gran kommer i de rigtige kasser.

Niels Skovmand
Karsten Kronborg og Morten Pehrson fra El:con er i gang med nedtagningen. Foto: Niels Skovmand

Arbejdet med nedtagningen er afsluttet i Gravensgade, og efterfølgende er det Algade, der står for tur. Derefter bliver belysningen på Nytorv, som skal tages ned. Det er en noget koldere fornøjelse at pille pynten ned, end det var, da det skulle op.

- Vi satte lysene op i oktober og der var vejrforholdene næsten sommerlige, fortæller Karsten Kronborg.

Niels Skovmand
Karsten Kronborg skal også sørge for nedtagningen af forlængerledningerne. Foto: Niels Skovmand

Arbejdet med nedtagningen går ind til videre rigtig godt, og arbejdet regnes med at være afsluttet i slutningen af januarmåned. Juletræerne har allerede forladt Aalborg for denne gang.

Niels Skovmand
Med arbejdet følger der også en god udsigt. Her er det Gravensgade. Foto: Niels Skovmand
Niels Skovmand
Man skal ikke lide af højdeskræk, hvis man skal arbejde med julelys. Foto: Niels Skovmand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...