Der er blevet knoklet med at gøre klar - ikke mindst til en Amerikaner-truck, der lørdag viser Rocket League finaleturnering

AALBORG: I dag går det løs med Starcade, men torsdag knoklede fagfolk og frivillige stadig med at gøre det sidste klar til Danmarks største spil- og gaming festival Starcade. Arrangementet løber af stablen fra i dag fredag klokken 10.00 og resten af weekenden i Aalborg Kongres & Kultur Center.

I går eftermiddag ankom en amerikansk dame, som det ikke er sådan er at komme udenom - og det skal forstås helt bogstaveligt.

Hun hedder Betty, og er en vaskeægte amerikaner-truck, der skal fungerer som en kæmpe mobil scene, når de r lørdag skal vises Rocket League finaleturnering.

Festivalen er i gang resten af fredag, lørdag og søndag, og der deltager 45 forskellige spiludviklere fra Danmark og Norge.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
Aalborg er fredag, lørdag og søndag vært for en kæmpe gaming-festival til august, når professionelle spillere, amatører og spiludviklere i tre dage indtager Aalborg Kongres- og Kultur Center. Torsdag eftermiddag ankom en særdeles stor rekvisit - nemlig Betty.

De mange spiludviklere præsenterer på deres stande for publikum alt fra store og små nytænkende spil til alt fra mobil, tablet, spilkonsoller, pc og virtual reality på spilfestival-delen Starcade Game Scope.

Anne Helene Kahr Thomsen og Lasse Sand
Fagfolk og frivillige har knoklet med at gøre festivalen klar.

Herudover er der et rigt program, der blandet andet byder på spil for både børn og voksne, foredrag om spændende emner, konkurrencer, esportskendisser, live kampe i EA SPORTS FIFA og CS:GO, og Troldspejlet: Råt for usødet 2018.

Der er gratis entré.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...