Lyd, scenografi og storskærme kræver prøveforløb inden morgendagens koncert

AALBORG: Maroon 5 hører med til nogle af verdens største popgrupper, og at de har valgt at indlede deres Europatour Red Pill Blues Tour i Mølleparken i morgen 1. juni, betyder nogle ekstra prøver af lydopsætningen i aften fra forventet kl. 20 til kl. 21.30.

- Vi er jo virkelig, virkelig stolte af, at Maroon 5 valgte Mølleparken i Aalborg som første spillested i Europa. Og som vi efterhånden har fortalt nogle gange, så er opbygningen af både scene og alt det tekniske udstyr inklusiv lyd, scenografi og storskærme af en størrelse, Aalborg aldrig har oplevet før. Det kræver naturligvis et prøveforløb, så både Maroon 5 og deres management føler sig tilpasse og 180 procent klar til koncerten lørdag aften, siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, der sammen med Skråen og Live Nation står bag håndteringen af Maroon 5.

- Det bliver utroligt spændende, og vi håber, alt bliver en oplevelse, der vil komme til at sætte nye milepæle for, hvad vi kan håndtere sammen i Aalborg,

Normalt vil der jo være kø allerede fra fredag til sådan en megakoncert, så de får da helt sikkert også lige en lille ekstra oplevelse med, når setuppet skal testes, forudser Nicolaj Holm, der også håber på forståelse fra Mølleparkens naboer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...