Du kan blandt andet glæde dig til tre spændende køkkener

AALBORG: Folkene bag Aalborg Streetfood har ikke stået stille i nedlukningsperioden. Udover at 3 nye spændende køkkener åbner for første gang d. 1. maj kl. 11.30 (græsk, indisk og mexikansk), så er der også blevet bygget karaoke-rum, tre nye barer og stort nyt legerum for de mindste.

- I bund og grund laver vi alle de nye tiltag for at tilbyde aalborgernserne og omegn endnu flere muligheder, når de er på Aalborg Streetfood. Vi ønsker at give folk en heldagsoplevelse for familie og venner, så de både kan nyde det store udvalg af mad og lade sig underholde. Udover at være et streetfood-marked, så vil vi i ligeså høj grad gerne være et kultursted. Vi har pakket vores eventkalender til randen med alt fra koncerter, comedy, foredrag, loppemarkeder, konferencer og meget mere. Der kommer altså til at ske rigtig meget her på Aalborg Streetfood, og vi vil opfordre alle til at tjekke vores hjemmeside, for ikke at gå glip af noget, siger Toni Jørgensen, medejer af Aalborg Streetfood.

Han har brugt det seneste halve år på at gøre klar til den store genåbning. Aalborg Streetfood åbner nemlig dørene op for udeservering d. 1. maj og indeservering d. 6. maj.

- Vi har knoklet med terrassen i snart et år nu, og vi glæder os sådan til at byde hele Aalborg og omegn velkommen. Det bliver fantastisk, siger Martin Jensen, som gik forrest med hammer- og skruer på projektet.

I åbningsdagene vil der ligeledes være gratis shuffleboard og karaoke hele dagen, det skriver Aalborg Streetfood i en pressemeddelelse.

Aalborg Streetfood åbner dørene op for udeservering d. 1. maj og indeservering d. 6. maj. Privatfoto

Aalborg Streetfood er et meget populært sted i sommersæsonen. Med havudsigt, fjordparken som nabo, og den største udeservering i Aalborg, så forstår man det måske godt. Det er dog hensigten, at Aalborg Streetfood vil holde åbent hele året.

- Vi har oplevet en enorm efterspørgsel i og omkring sommersæsonen, men vi agter at være et efterspurgt sted hele året. Måden vi vil fastholde interessen på, er ved at udvide vores nye barområde (Rust Bar) med shuffleboards, karaoke og arkademaskiner. Vi håber, at folk vil tage de nye faciliteter til sig, og at Aalborg Streetfood bliver til en af deres fortrukne ”gå-ud” steder. Derudover har vi opført en rå- og anderledes eventhal med plads til 400 mennesker. Her vil der blandt andet være en masse fantastiske koncerter, foredrag og stand-up shows. Vi har allerede mange spændende events i bogen, som for eksempel Kurt Kragh d. 18. november. Vi tror på, at Aalborg Streetfood kan blive det nye samlingspunkt hele året rundt, siger Toni Jørgensen.

Aalborg Streetfood åbner dørene op for udeservering d. 1. maj og indeservering d. 6. maj.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...