Se her, hvor du finder NorSoe Food

AALBORG: Er du til saftige burgere og dampende fritter, så løber dit mundvand måske allerede.

Forårssæsonen er skudt i gang - og det betyder, at flere foodtrucks begynder at finde det rullende køkken frem i Aalborg Midtby. Én af dem er NorSoe Food, der serverer nogle af byens mest juicy burgere.

Og der er altså ikke tale om en tør bolle og bøf. Det er madnørderi på højt plan, når de udvælger og sammensætter smagene til de harmonerer, selv laver ketchup og dressing, og de arbejder sig frem til den perfekte version af den amerikanske spise.

Line Ettinger Julsgaard
Der bliver kredset om maden fra foodtrucken. Privatfoto

De disker op med 200 gram bøf, cheddarost og bacon i lange baner. Det er typisk en sikker vinder. Ellers byder menukortet på fem forskellige burgere - og en børneversion.

Du får en burger lavet med passion og omtanke, lyder det tidligere fra kokkene bag den populære foodtruck.

- Jeg har altid været burger-entusiast, og når jeg går i gang med at lave en burger, tester jeg den som regel 10-12 gange, indtil den er lige, som den skal være, siger Thomas Kristiansen, der blandt andet har arbejdet som køkkenchef og er tidligere vinder af konkurrencen Danmarks mest innovative sandwich.

Du finder de vilde burgere hver tirsdag og torsdag, når du bliver frokostsulten mellem 11.30 og 14.00 på Gabels Torv.

LÆS OGSÅ: Fredes lækkerier vender tilbage til midtbyen

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...