Se her, hvornår stormagasinet tænder de mange tusinde lys

AALBORG: Det bliver uden tvivl et kæmpe tilløbsstykke, når Salling tænder de hundredtusindvis af julelys på facaden.

Men i år giver stormagasinet de mange gæster en julegave helt ud over det sædvanlige, når Kesi indtager scenen på Nytorv for at give en intimkoncert i forbindelse med lysfesten.

- Vi glæder os hele året til denne særlige dag, hvor vi inviterer byen til julefest. Vi er meget stolte over, at vi hvert år kan give alle i hele byen en oplevelse ud over det sædvanlige, og det er en stor fornøjelse, at vi i år kan præsentere et af landets største navne på den danske musikscene, siger Sallings direktør Marianne Bedsted.

Sidste år var det Peter A.G, der sang julen ind på Nytorv - i år forynger Salling arrangementet en hel del med Kesi. Arkivfoto: Henrik Bo

Julefesten finder sted 1. november og er efterhånden en mangeårig tradition i byen. Op til klokken 17 tæller man ned og på slaget hel tænder Karin Salling de mange lys på facaden, inden Kesi så giver koncert.

Hitmageren er netop blevet udråbt til årets danske solist ved Danish Music Awards og den danske rapper har siden 2014 toppet hitlisterne med singler som ”Mamacita”, ”Følelsen” og ”Søvnløs”. Kesis numre er streamet 65. mio. gange på Spotify.

På dagen holder Salling åbent frem til kl. 22.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...