Shopping

Sallings julekatalog udkommer i morgen

For første gang kan man se hele kataloget online og købe varerne der

26. oktober 2017 kl. 11:19

AALBORG: Er du en af dem, der har et særligt forhold til netop Sallings julekatalog og ser frem til, at det lander i postkassen? Så er ventetiden ved at være forbi.

I morgen, fredag, udkommer 2017-udgaven - og for første gang siden premieren i 1958 både på print og online.

- Kataloget skal hele tiden udvikle sig og følge med tiden, siger Anja Kibsgaard, der er stormagasinchef i Salling Aalborg.

- Det er vigtigt for os, at julekataloget både følger moden, men samtidig også er fyldt med julestemning og inspiration.

At kataloget for mange har en helt særlig betydning og er det håndgribelige bevis på, at julen trods alt ikke er så langt væk, skinner tydelige igennem på Sallings egen facebookside med positive kommentarer.

- Man bliver virkelig glad og stolt over at vide, at det noget, folk ser frem til. Og der er store forventninger, dem skal vi indfri. siger Anja Kibsgaard.

Temaet i år er Wishes come true.

Julekataloget udkommer i et oplag på 500.000 og bliver husstandsomdelt i det meste af Jylland, det kan også bestilles på nettet.

Annonceret indhold

Nyeste