Iværksætterbyen holder Cuban Vibes-marked, hvor du kan gå på opdagelse i de mange varer og danse til cubanske toner

AALBORG: Urban City har mange markedsdage i løbet af året, og mange af dem får et særligt tvist. Det er ikke mindst tilfældet lørdag 3. august, hvor de krydrer deres markedsdag med cubansk stemning og salsarytmer.

- Cubanere er verdensmestre i recycling, liv og dans i gaderne, det kan vi lide, og vi giver dig derfor muligheden for at opleve cubansk stemning kombineret med cubanske toner og salsa, skriver de blandt andet i deres opslag i begivenheden på Facebook .

- Du kan som altid opleve den hyggelige markedsstemning med fokus på det gode håndværk og kunst! Du kan købe produkter og blive inspireret hos både de "lokale" virksomheder og ved gæsteudstillere, fortsætter de.

Der er også åbnet, så gæsterne kan udforske Råt&Godt-værkstedet.

Programmet for dagen

Kl. 10: Markedet åbner

Kl. 11.30: Cuban vibes salsa

Kl. 12: Salsa for dummies (Instruktør Jens Henrik Jensen)

Kl. 13: Letøvede (Instruktør Jens Henrik Jensen)

Kl. 14: Opvisning (Instruktør Jens Henrik Jensen)

I samarbejde med dansere fra Aalborg Salsa Forening, giver Urban City også gæsterne mulighed for få en 3D oplevelse, hvor man, i følge dem, kan bevæge dig igennem cubanske rytmer, stemning og toner. Man kan også deltage i den cubanske salsa, som kaldes Rueda de Casino.

Urban City ligger for enden af Hjulmagervej, og der er både gratis indgang og parkering.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...