Klummeskribent Mette Goddiksen ønsker sig viden i stedet for tro

KLUMME: Jeg gad godt have konspirationsteoretikernes selvtillid.

Samtidig gør deres selvtillid mig sur, afmægtig og træt, fordi den krænger over i storhedsvanvid og manglende selvindsigt. De glemmer at spørge sig selv, om de, der ikke lige fulgte så meget med i skolen, virkelig kan google sig til, at højtuddannede læger og videnskabsfolk tager fejl.

Forleden gik jeg ind i en opgang, hvor Cryos sædbank og en øjenlæge ligger side om side. Jeg kunne vælge at se det som det endegyldige bevis på, at katolikkerne har ret: Man bliver blind af at onanere. Men en mere farbar vej er jo at løfte blikket fra egen navle og finde modbeviser på sin egen teori: Alle mine venner ser udmærket, nogle dog med læsebriller.

Der findes ligesom flere kategorier af skråsikre mennesker. Lad os begynde med den første og mindst skadelige: Det er dem, der krampagtigt og i fuld alvor holder på, at jorden er flad, at de kongelige er reptiler fra det ydre rum, og at Elvis og Lennon ikke er døde. For ikke at tale om Illuminati, skumle væmmeligheder i Area 51, og at de hvide spor på himlen efter fly, ”chemtrails”, i virkeligheden er alle verdens myndigheder + medicinalindustrien, der er gået sammen om at oversprøjte os med farlig kemi, som gør os både syge, passive og dumme, så de kan beholde magten.

Tja. Det her med at gøre os dumme er til en vis grad lykkedes, kunne man sige, hvis man var til sarkasme.

Konspirationsteorier er næsten alt sammen noget med, at alle enten magtfulde, rige og/eller kloge mennesker vil slå alle os nobodies ihjel. Jeg ved egentlig ikke, hvorfor de vil det, men det lyder mere spændende end bare at hvirvle rundt i hamsterhjulet, formere sig, slæbe føde hjem til hulen, lave en opbagt sovs, puffe en pude, fodre katten og til sidst dø af et hjertestop eller alderdom.

Eller skulle man mon sige såkaldt ”hjertestop” og ”alderdom”? Uh, sikke et herligt drama.

Tænker, det må være hårdt at gå så mistænksom gennem livet. De helt hardcore konspirationsteoretikere er ret uskadelige, nærmest underholdende. Værre er det med skråsikre mennesker, der trods alle anbefalinger nægter deres børn f.eks. HPV- eller mæslingevaccine. Der var også en sag for nogle år tilbage om, at et stigende antal børn blev indlagt med fejlernæring, fordi forældrene selv diagnosticerede børnene med allergier over for almindelige fødevarer.

Måske har du også prøvet at sidde over for én af disse skråsikre mennesker, der krampagtigt holder på, at man får cancer af Kærgaarden snydesmør. Eller at ingefær er et mirakelmiddel, der kan rense alle kroppens celler ud, og man ligesom i Lucky Luke-bladene kan svede kropsfedt og affaldsstoffer ud til hot stone yoga. Eller at en forkølelse kan fikses med et net appelsiner – og Matadormiks har samme virkning på børn som amfetamin. Da stenalderkost var moderne, så fik nogle bildt os ind, at vi var mere raske, før Sundhedsstyrelsen kom med sine kedelige, jordnære anbefalinger om at spise fra kostpyramiden (inklusive den onde hvede). At stenaldermennesker kun levede, til de var nogle og tredive år var et stykke fakta, de ikke umiddelbart tog over på deres tallerken.

De rigtig farlige skråsikre får overbevist sig selv om, at de ved bedre end rigets klogeste mennesker, lægerne, der med stor respekt for evidens har studeret anatomi i mange, mange år. Og så slår de sig ned som en krystal-Connie, der på et weekendkursus har lært at helbrede alt fra kræft til klamydia med aurahealing og gamle, indianske teknikker.

Selv har jeg stor respekt for spiritualitet og eksempelvis indianernes kultur, men jeg romantiserer ikke: Jeg er overbevist om, at hvis indianerne havde haft valget, så ville de hellere have pencillin hos den rare doktor Jørgen i grå Danmark anno 2019 end sidde i en svedehytte med Stampende Egern, til lungebetændelsen slap grebet. Hvis den slap grebet altså…

Det er ikke fordi, jeg har spor imod kritisk sans og sund autoritetsskepsis. Det er mennesker, der husker at lette på ja-hatten, der bringer os videre. Det er nødvendig at stille sig kritisk, ellers får banditter og dumme svin alt for meget plads at boltre sig på. Jeg siger bare, der må være nogle gear imellem helt tomgangsagtigt at tage alt for gode varer til at have skepsissen banket helt op i femte gear, hvor man drøner så stærkt derudaf i en selvhøjtidelig rus, at man slet ikke kan nå at læse skiltene. Bliv nu lige i 2.-3. gear, ikke?

For på skiltene står der altså: Slap a’, tag en kedelig, jordnær uddannelse og stil dig kritisk over for dine egne sandheder, før du slår dig ned som orakel. Der findes fakta, og så findes der formodninger. Jo, der er forskel – og det første er mest værd.

Eller som min gamle matematiklærer helt irriterende sagde:

Du skal ikke tro – du skal vide.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...