Jakob Noe fik besøg af en noget uventet gæst i parcelhuskvarteret

Det var en helt almindelig morgen på hjemmekontoret i parcelhuskvarteret på Midgården i Svenstrup. Lige indtil Jakob Noe omkring klokken 9.30 tirsdag i denne uge kiggede op over computerskærmen.

- Det første jeg tænkte var, at det kraftedme var en stor hund. Det råber jeg så til min kone Dorthe, der sidder og arbejder inde i stuen. Da jeg så rejser mig op, ser jeg den komme gående forbi en halvmur, stoppe op og kigge ind på mig. "Nej, det er sgu en ulv", råber jeg til Dorthe, fortæller Jakob Noe.

- Når man ser sådan en, er man slet ikke i tvivl om, at det ikke er nogen hund, siger Jakob Noe.

- Det er også det, jeg hører fra andre, der har set en: Man er ikke i tvivl. Det er kun alle andre, der er det.

Derfor ærgrer han sig også over én ting efter mødet med rovdyret:

- Jeg ved ikke, om vi står og kigger hinanden i øjnene i tre, fem eller syv sekunder. Men vi står der med 2,5 meters afstand - det var nok godt nok, der var en glasrude imellem - men jeg ænser ikke en gang at få taget et billede af den, fortæller Jakob Noe.

Efter at have kigget hinanden an et par sekunder, vælger ulven at drage videre. Først da kommer Jakob Noe på at gribe telefonen. Han styrter ud ad døren, men på det tidspunkt får han kun knipset et gråt bagparti i det fjerne.

- Den løb videre ned mod sportspladsen fra Fenrisvej. Der var frostvejr, så jeg kunne tydeligt se på sporene, at den var fortsat tværs over banen, fortæller han.

Mens Jakob Noe ikke nåede at forevige den uventede gæst, fangede naboen Flemming Skjøtts overvågningskamera et glimt, da den for forbi på villavejen:

Selvom Jakob Noe erkender, at han kiggede sig en ekstra gang over skulderen, da han tirsdag aften var ude at lufte sin Jack Russel terrier, har mødet med ulven ikke gjort ham synderligt nervøs.

- Det er da specielt at se sådan en i et parcelhuskvarter, men jeg tror bare det er en strejfer. Også selvom en nabo har fortalt, at hun også er sikker på, at hun havde set den dagen forinden. Jeg tror ikke, det er noget at være bange for. Den virkede mere skræmt for mig, selvom jeg da også godt kunne mærke, at den havde fået adrenalinen lidt op hos mig, fortæller han.

Christian  Carus
Ulven fortsatte tværs over sportspladsen i Svenstrup. Her måtte Jakob Noe dog nøjes med at fange dens fodspor. Privatfoto

- Der kom en dagplejemor forbi med fire små børn lige efter, jeg havde set ulven, og jeg sagde godt nok til hende, at det måske ikke lige var den dag, man skulle gå på legepladsen. Bare for en sikkerheds skyld. Men jeg mener bestemt ikke, der er nogen grund til generelt at frygte noget. Jeg tror ikke, vi kommer til at se mere til den, siger han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...