Mange var mødt op for at få et glimt af USA's 44. præsident

AALBORG: Byen var smykket med både danske og amerikanske flag, da Barack Obama lørdag eftermiddag kom til Aalborg. Og mange steder havde nysgerrige taget opstilling for at få et glimt af den tidligere amerikanske præsident og hans kortege.

Katrine Schousboe
Blandt andet langs havnen og på broen var der pyntet med danske og amerikanske flag. Foto: Lasse Sand

Havde man håbet på at se en præsident med masser af tid til smil, vink og kommentarer, blev man dog skuffet.

Barack Obama landede nemlig med en lille times forsinkelse, og køreturen fra lufthavnen og ind til de ventende 1300 gæster i Musikkens Hus foregik derfor i noget nær lyntempo.

Katrine Schousboe
USA's 44. præsident ankom i en kortege af seks biler og med motorcykelbetjente både for og bag. Foto: Lasse Sand

På turen ind ad Thistedvej blev trafikken ledt ind til siden, så kortegen på i alt seks biler kunne komme ubesværet frem. Mange bilister benyttede muligheden til at finde telefonen frem og snuppe et billede af det uvante syn.

Katrine Schousboe
Mange var mødt op både på ruten og Musikkens Hus for at få et glimt af den berømte amerikaner. Foto: Peter Broen
Katrine Schousboe
Besøget har medført et stort politiopbud i byen. Foto: Lasse Sand

Også ved Musikkens Hus var kameraer og telefoner linet op. Det blev dog kun til et kort glimt af hovedpersonen, der klædt i blåt, nåede at stikke en vinkende arm i vejret og give knuckles til en betjent, før han hastede ind ad en sidedør i musikhuset.

Katrine Schousboe
En enkelt protest mod Obama blev det også til. Foto: Lasse Sand
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...