Julemarkedet er traditionel, eventyrlig jul med et tvist af humor og nye trends i år

AALBORG: Er du vild med jul - og kan du bare ikke få nok af nisser, julekugler og grantræer? Så skal du nok overveje en tur i Plantorama, for i morgen, lørdag, åbner plantecenteret sit eventyrlige og magiske julemarked.

Tina Larsen
Plantorama inviterer indenfor til et eventyrligt julemarked. Foto: Anne-Sophie Møller

- Vi er vilde med jul i Plantorama, det er fedt at få lov til at bygge et helt juleunivers op og så se folks reaktion - at de synes, det er godt, det, vi har lavet, siger centerchef Henrik Christiansen fra Plantorama Aalborg.

- Og det, man kan glæde sig til at opleve, er masser af julestemning, en gammeldags traditionel jul blandet med nye trends indenfor eksempelvis farver.

Især én kulør giver rød og grøn konkurrence i år.

Tina Larsen
Blå er et hit som trendy julefarve i år. Foto: Martin Damgård

- Allerede mens vi byggede julemarkedet op, oplevede vi enorm interesse omkring det blå. Mange yngre er måske ikke helt så traditionsbundne, for dem betyder det noget, at man kan sætte julepynten sammen med de trends, man i forvejen har i sit hjem, forklarer han.

På de lidt mere end 1000 kvadratmeter julemarked finder du også nyheder i børnehøjde.

- Vi har udvidet med en større karrusel end tidligere, ligesom børnene også kan prøve en tur i den mekaniske kane, siger Henrik Christiansen, der generelt fremhæver mekaniske ting som en succes.

- I vores minilandsby kører et mekanisk tog, og vi oplever altid stor interesse for skiliften, der bevæger sig.

Tina Larsen
Traditionel julepynt er der masser af. Foto: Martin Damgård

I det hele taget lægger Plantorama vægt på at holde fast i den traditionelle jul, som binder os sammen i en turbulent coronatid - og så kombinere det med et humoristisk tvist. Noget, du med egne øjne kan se i den nye julekollektion, hvor de traditionelle julekugler eksempelvis også er udformet som enhjørninger og badeænder.

Plantorama er klar til at gå all in på julen med markedet, hvor coronarestriktionerne naturligvis bliver overholdt.

Tina Larsen
Centerchef Henrik Christiansen glæder sig til at byde velkommen i Plantoramas juleunivers. Foto: Martin Damgård

- Vi glæder os til at byde velkommen, her er masser af julehygge og -stemning, siger Henrik Christiansen.

Julemarkedet åbner i Plantorama i City Syd i morgen, lørdag 10. oktober, klokken 9.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...