Det vrimler med gedekid i Aalborg Zoo

AALBORG: Der er næppe noget, der kan få smilet frem som et billede eller en video af en nuttet kattekilling eller en hundehvalp, der kommer galt afsted. Og heldigvis er Aalborg Zoo altid leveringsdygtig på videoer af familieforøgelser fra havens mange dyrefamilier.

Denne gang er det gedefamilien, der er blevet udvidet. Og det er ikke nogen lille familieforøgelse, der er tale om.

- Vi er faktisk midt i et sandt gedebabyboom - nu er der nemlig allerede 11 stk! fortæller Helle Justesen, der er kommunikationskonsulent hos Aalborg Zoo.

Hvis du gerne vil ud og hilse på de mange nye gedekid, der helt præcist er af arten afrikansk dværgged, må du dog væbne dig med tålmodighed.

De voksne geder kan klappes og hilses på helt som normalt, mens kiddene vil være inde i stalden, hvor de kan betragtes på afstand, indtil de er blevet lidt større og klappe-klar.

Det vrimler med dyreunger i Aalborg Zoo, der i slutningen af december også bød velkommen til en lille ny dovendyr-unge.

LÆS OGSÅ: Kan du spotte den? Aalborg Zoo åbner med en ny, sød og doven dyreunge

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...