Kendt spisested overtager de ikoniske lokaler - læs her hvem og hvornår

AALBORG: Snart kan du igen nyde et godt måltid på hjørnet af Borgergade og Vesterbro - hvor ikoniske China Restaurant lå indtil for nylig.

Om ikke så længe flytter Highway 66 nemlig ind i lokalerne - og forlader dermed sin nuværende adresse på CW Obels Plads med sidste åbningsdag på fredag, 31. januar.

Tina Larsen
Highway 66 holder flyttedag, spisestedet har ligget her i seks år. Foto: Lasse Sand

- Vi fik muligheden for at prøve noget andet, og vi har fået en rigtig god beliggenhed, hvor der er meget trafik, og mange går forbi hver dag, siger Korosh Rostamian-Poor fra Highway 66.

- Vi håber selvfølgelig, at vores stamkunder finder os, og at nye kommer til.

Highway 66 fortsætter med sit kendte koncept - menuen bliver som nu, og det bliver også det nuværende personale, man møder på den nye adresse.

Det er planen, at Highway 66 åbner på hjørnet af Borgergade og Vesterbro omkring 1. marts.

Der er plads til cirka 100 gæster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...