Snart får du endnu en mulighed for at hente burgere hos Den gyldne måge

AALBORG: Er du vil med fritterne og burgerne fra McDonald's? Så får du snart endnu et sted at stille sulten, når en ny McDonald's åbner i Svenstrup.

Placeringen bliver i området, der er ved at blive bebygget ved pendlerpladsen og afkørslen til motorvejen.

- Vi har vurderet, at der er et marked for os. Det er et sted med mange mennesker og meget trafik, siger franchisetager Flemming Fast. Han står bag en række McDonald's her i landsdelen, blandt andet i Nørresundby, på Nytorv og i Skalborg.

Den nye McDonald's får plads til omkring 140 gæster, og der bliver dobbelt drive thru-spor. Hvis alt går planmæssigt, åbner den inden nytår.

- I hovedtræk ligner den de McDonald's, man kender i forvejen. Og jeg forventer, at vi åbner midt i december, siger Flemming Fast om den nye burgerrestaurant i Svenstrup.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...