Skriver autografer i Bilka 2. december

AALBORG: Rasmus Seebach er aktuel med nyt album og skriver autografer i Bilka i Skalborglørdag 2. december mellem kl. 10 og 11.

Rasmus Seebach er elsket landet over for sine ørehængende kærlighedshits. Fans i alle aldersgrupper har ventet i spænding på det nye album. Det er nemlig to år siden, der sidst er kommet ny musik fra popstjernen.

Når Rasmus Seebach besøger Bilka, kan kunder og fans få signeret deres eksemplar af det nye album. Hvis man endnu ikke har fået fingrene i det, så kan albummet købes i Bilka på dagen - signeret af Rasmus Seebach. Man kan også få signeret et gratis autografkort, der udleveres i Bilka.

- Jeg glæder mig helt vildt til at møde mine fans og skrive autografer, når jeg skal på besøg i Bilka. Det er altid dejligt at møde fans ansigt til ansigt og høre, hvad de synes om min musik, fortæller Rasmus Seebach.

"Før vi mødte dig" er titlen på Rasmus Seebachs nye album, der er på gaden 24. november. Albummet er dedikeret til sønnen Holger, der blev født i januar 2017. Sangene handler derfor om sønnen, og om hvordan Rasmus Seebach mødte Holgers mor.

- Det her album er til dig min dreng. Lige nu er du en anelse for lille til at forstå, hvad det egentlig er, at jeg vil med alt det her. Men jeg tænkte at en skønne dag, så ville du måske kunne få glæde af de her sange. Jeg har i hvert fald virkelig haft brug for at skrive dem. Indtil da har jeg valgt også at dele sangene med dem, der ellers interesserer sig for min musik - for måske de også kan bruge sangene til noget. Det håber jeg er okay, fortæller Seebach.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...