Midtbyen er igen klar til en dag med masser af aktivitet

AALBORG: Det bliver en dag med masser af fest og aktivitet, når der igen er Day & Night i midtbyen.

Og nu har Aalborg City netop offentliggjort programmet for dagen på sin facebookside.

- Vores restauranter, caféer og butikker står klar til at tage i mod jer til en dag/aften fyldt med shopping, god mad og gode oplevelser, skriver cityforeningen.

Nytorv fyldes med biler fra N.O Jensen og Pedersen & Nielsen fra kl. 14.00 – 22.00. Her har du mulighed for at høre mere om deres biler og opleve dem live.

Derudover kan du smadre til deres boksebold, så du kan vurdere, hvor stærk du er i forhold til hestekræfterne på bilerne.

De vil have et hyggeligt lounge område med gratis is til børnene og mulighed for et spil bordfodbold til de voksne.️

Der er naturligvis også musik. Du kan opleve Ole Gas spille alle de største Kim Larsen-hits rundt i byen. Ole Gas giver hele tre koncerter, som finder sted tre forskellige steder i byen. Opdatering følger med placering, og du finder yderligere info på Aalborg Citys side på Facebook.

Day & Night i Aalborg City finder sted fredag 3. juni fra kl. 10.00 – 22.00.️

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Annonceret indhold
Henter...