Moses Lametsch (tv.) og Astrid Frank Jørgensen (th.) afholder snart webshoppens første lagersalg i de nye lokaler i Vestbyen.
Shopping

Astrid Frank åbner fysisk butik: Holder kæmpe lagersalg

Der vil være store rabatter til lagersalget

16. januar 2023 kl. 12:48

AALBORG: Hvad der startede som en sidegesjæft på teenageværelset for Astrid Frank Jørgensen, har i dag vokset sig til en fornuftig levevej.

Siden 2018 har hun drevet webshoppen Astrid Frank, og 1. december kunne hun slå dørene op til sin første fysiske butik på adressen Kastetvej 26G i Vestbyen.

Nu er Astrid Frank Jørgensen klar med butikkens første lagersalg.

Der er store rabatter i vente, når Astrid Frank holder sit første lagersalg.

Det finder sted 4. februar - og det bliver et stort et af slagsen, du kan se frem til i den nye butik, hvis areal dækker over intet mindre end 700 kvadratmeter.

- Vi kommer til at sælge vores tøj til de billigste priser, vi nogensinde har solgt til, fortæller Moses Lametsch, der er vicedirektør i Astrid Frank.

- Vi skal have tømt hele vores lager, så vi kan få nye varer ind.

Har afhjulpet mange tøjkriser

Selvom det ikke er mere end en måned siden, Astrid Frank åbnede deres fysiske butik i Vestbyen, har butikken vist sig allerede at være en succes.

Særligt i dagene op til jul og nytår, fortæller Moses Lametsch.

- Mange kunder kom ind til os, fordi de havde tøjkrise, men ingen webshops kunne nå at levere. Her kunne vi hjælpe, siger han.

- I hele december har salget i vores fysiske butik været over al forventning.

Du finder Astrid Franks fysiske butik på Kastetvej 26G.

Lagersalget 4. februar åbner klokken 10.00-18.00, og der vil blandt andet være rabatter på op til 80 procent.

- Mange varer kommer til at blive udsolgt hurtigt, spår Moses Lametsch.

Foruden den for nyligt åbnede butik i Vestbyen har Astrid Frank siden 2019 også haft showroom i de gamle lokaler, som før lå i Schleppegrellsgade.

Annonceret indhold

Nyeste