
Bilka Skalborg prismatcher 1.000 dagligvarer mod discount
Prisen er en afgørende faktor, når man vælger indkøbssted, og derfor søger kunderne imod billigere alternativer på indkøbsturen. Det imødekommer Bilka ved at prismatche flere end 1.000 discountvarer hver eneste måned.
Det nye initiativ træder i kraft fra næste uge, fortæller varehuschef Per Thomassen i Bilka Skalborg.
- Nordjyderne er altid klar på en god handel, og med dette initiativ bakker Bilka op om netop dette – og endda på de varer, vi som forbrugere køber allerflest af, nemlig dagligvarerne, siger Per Thomassen.
Fakta: Discountmatch i Bilka Skalborg
·Discountprismatch på mere end 1.000 varer i Bilka Skalborg gælder fra og med uge 13 2023
·Hver mandag bliver de udvalgte Bilka discountmatchvarer sammenlignet med Rema1000 og Nettos normalpriser
·Discountprismatch betyder, at hvis Netto eller Rema1000 sætter deres landsdækkende normalpris på en discountmatch-vare lavere end Bilka i Skalborg, så matcher Bilka normalprisen til samme pris hurtigst muligt og senest inden for fire dage efter sammenligningen.
·De mere end 1.000 dagligvarer, der indgår i discountmatch, er udvalgt blandt de varer, som kunderne i Bilka oftest køber. De samme varer vil være på discountmatch i minimum én måned ad gangen
·Kunderne i Bilka Skalborg kan altid se, hvilke varer, der er omfattet af discountmatch ved markeringer på hyldeforkanterne i varehuset
·De varer, der er omfattet af discountmatch, kan naturligvis også købes på BilkaToGo, hvor man bestiller sine varer online og henter dem i drive-in-området i Bilka Skalborg
Bilka tilbyder discountpriser på flere end 1.000 månedligt udvalgte dagligvarer til husholdningen. Hver mandag bliver priserne på varerne sammenlignet med andre discountkæders normalpriser og altså ikke på avisvarer eller andre kampagne-, merkøbs- eller medlemspriser.
- Det er vigtigt for os i Bilka, at vi er på plads med priserne, og med DiscountMatch sikrer vi nu, at Bilka matcher priserne på mere end 1.000 dagligvarer mod andre discountbutikkers prisniveau. Vi ønsker at hjælpe, hvor vi kan, og med vores prismatch håber vi på at kunne gøre hverdagen lidt lettere for danskerne, siger marketingschef i Bilka, Claus Frederiksen.