Er du også vild med stiletterne fra Roccamore, så kan du nu endelig prøve dem her i Aalborg.
Shopping

Hypede stiletter får egen butik i Aalborg - prøv dem mens du drikker bobler

De håndlavede sko fra Roccamore har titusindvis af fans - nu kan du også få dem her

27. september 2022 kl. 14:24

AALBORG: De er kendt for deres høje komfort. For at lave sko, hvor du kan tracke materialerne tilbage til den enkelte ko og for ikke at være bange for at sætte en kønspolitisk dagsorden. Senest i foråret, hvor billeder af blandt andre Bjarne Corydon og Brian Mikkelsen i høje, glitrende hæle blev delt og debatteret.

Det danske skomærke Roccamore er med deres håndlavede stiletter på rekordtid blevet et af de mest succesfulde skobrands med fans over hele landet.

Og er du en af dem, der er faldet for mærket med det danske design og den italienske attitude, så er der godt nyt. Roccamore, som Frederikke Antonie Schmidt står bag, åbner nemlig en butik i Aalborg. Der er tale om en pop op-shop i Salling, hvor man kan prøve skoene, mens man drikker et glas bobler, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

- Vi vil inspirere kvinder til at stå stærkt og tage deres plads i verden. Vi fejrer rebellerne og opkalder vores sko efter kvinder, vi selv bliver inspireret af, siger Frederikke Antonie Schmidt og tilføjer, at senest er et par støvler blevet opkaldt efter den danske sangerinde Mathilde Falch. 

Skoene, der er håndsyet i Italien og produceret i bæredygtige materialer, kan kun købes online og i ganske få butikker i Københavnsområdet og Aarhus. Derfor tager Roccamore her i efteråret på en mindre Danmarksturné, hvor du ud over Aalborg også kan finde pop op-butikker i f.eks. Odense, Esbjerg og Silkeborg.

Du kan møde - og ikke mindste prøve - Roccamore i Salling 27.-29. oktober.

Annonceret indhold

Nyeste