Karina Lundtoft lægger stor vægt på hele tiden at være vedkommende og forny tilbuddene i sin tøjbutik.
Shopping

Karina inviterer til shopping og vinsmagning i sin butik efter lukketid

Det er Lundtoft og Vintagewine, der går sammen om eventen i Slotsgade

11. september 2023 kl. 15:56

Hun har gjort det før - og nu kan du igen se frem til en aften med shopping og vinsmagning hos Lundtoft i Slotsgade. 

Det er her i tøjbutikken i Slotsgade, Karina Lundtoft inviterer til eksklusive events.

Det er nemlig vigtigt hele tiden at tænke ud af boksen for både at pleje de nuværende kunder og invitere nye indenfor, lyder det fra Karina Lundtoft, der ejer tøjbutikken.

Og hun tænker også sine events ind i et større perspektiv.

- Helt grundlæggende mangler vi et jævnt flow af kunder i gågaden, siger hun.

Så i stedet for at se passivt til, inviterer Karina Lundtoft nu til eksklusive arrangementer efter lukketid.

- Jeg gør det, der fungerer for mig, og det er det her. 

Helt konkret står hun bag forskellige events og fortæller, "at kunderne tager rigtig godt imod det, der er fyldt op hver gang". 

Gratis at være med

Og ved det kommende event kan du både shoppe blandt de mange styles, og smage på vin fra Vintagewine.

Eventen giver dig mulighed for både at shoppe - og nyde rødvin fra Vintagewine.

- Vi får igen besøg af Brian Bonde fra Vintagewine, som denne gang har rødvine med, fortæller Karina Lundtoft.

- Det er ganske gratis at deltage, men flere billetter er væk så vent ikke.

Eventen finder sted torsdag 5. oktober klokken 19 hos Lundtoft, Slotsgade 2.

- Jeg glæder mig til en hyggelig aften i butikken efter lukketid.

Du finder mere info om blandt andet billetter her på Lundtofts facebookside.  

Karina Lundtoft fortæller i øvrigt også, at du kan se frem til to events senere i år, hvor keramiker Louise Lange kommer og fortæller om sit arbejde. Der vil blandt andet være inspiration til julegaver.

Annonceret indhold

Nyeste