Forretningen har fået en makeover, og er nu klar til at slå dørene op igen.
Shopping

Klar til åbningsfest - tøjbutik åbner igen med makeover og nyt navn

Efterspørgsel gør, at du nu også finder tøj til de 8 til 16-årige i butikken

16. marts 2023 kl. 18:29

AALBORG: Det er et helt nyt univers, du træder ind i, når du fremover kan shoppe hos The Sons. 

Butikken er den tidligere Marcus i Aalborg Storcenter, og den har været lukket siden i lørdags for at få en makeover, så den nu er klar til at åbne igen med ny indretning og nye brands, der supplerer de allerede kendte i forretningen.

Det er Kasper Bøgh, der tidligere har været partner i Marcus, der nu er eneejer af butikken med modetøj til mænd - og nu også drenge. For en nyhed er nemlig også størrelsen på det tøj, du finder på hylder og stativer.

- Der har været stor efterspørgsel på tøj til drenge og unge mænd i alderen 8 til 16 år. Vi har ofte måttet sende dem videre til andre butikker, siger Kasper Bøgh.

- Men når The Sons åbner i morgen, bliver det også med tøj til de yngre kunder.

Og mens tøjbutikken får en makeover og nye brands - så kan du glæde dig til åbningsfesten.

- Der vil være masser af åbningstilbud, siger Kasper Bøgh.

- Jeg glæder mig meget til at åbne igen, jeg synes, butikken har et stort potentiale til at blive storcenterets fedeste butik med herretøj.

Du finder The Sons på hjørnet af Rød Gade og Centertorvet, forretningen åbner igen i morgen, fredag 17. marts, klokken 10. 

Annonceret indhold

Nyeste