Det plejer at være et tilløbsstykke, når markedet slår dørene op.
Shopping

Klar til at gøre et kup? Kæmpe loppemarked er tilbage i byen

Du finder masser af inspiration ved Nordjyllands største kræmmer- og loppemarked

06. marts 2023 kl. 06:04

AALBORG: Er du vild med lokkemarkeder - og muligheden for at gøre et kup?

Så er der godt nyt til dig, for nu vender Nordjyllands største loppe- og kræmmermarked tilbage til Aalborg.

​Man kan både købe nyt og brugt til markedet, og vi skulle hilse at sige fra kræmmerne, som kommer fra hele landet, at de har masser af gode ting med til jer: Flotte antikviteter, unikke loppefund, godt genbrug -samt en masse kræmmervarer, skriver arrangøren JH Arrangementer på sin hjemmeside.

Du kan besøge kræmmer- og loppemarkedet i Gigantium den kommende weekend, 11.-12. marts 2023, og der vil være flere end 225 kræmmerstande.

​Åbningstiderne er lørdag klokken 10-16 og søndag klokken 10-15.

Entreen er 40 kroner for voksne, og børn under 12 år er gratis i følge med en voksen.​

Annonceret indhold

Nyeste