Det er i forretningen her, en helt ny pop op-butik netop er åbnet.
Shopping

Nu kan du shoppe løs: Her koster alt 10 kroner

Du finder blandt andet brugskunst samt ting til kontoret og husholdningen

02. juni 2023 kl. 12:30
Opdateret kl. 15:43

AALBORG: Hvis der er noget, de fleste kan lide - så er det billige priser. Og det er præcis, hvad du får hos "Alt 10 kr", hvor alle varer koster - nå ja, en tier.

Der var stor interesse for nyheden, da vi fortalte, at pop op-butikken ville åbne i gågaden, og nu sker det endelig - "Alt 10 kr." har netop slået dørene op i dag, fredag.

Der er rig mulighed for at shoppe løs her hos "Alt 10 kr."

Et stort og anderledes udvalg

Det er Jan Brøndum, der også står bag Billig-Billy, der står bag konceptet. Og lad det være sagt med det samme - det er et andet udvalg, du finder her end i Billig-Billy. Han vurderer, at der måske er et sammenfald på 10 procent mellem varerne i hans to forretninger.

- I "Alt 10 kr." finder man blandt andet brugskunst som vaser og lysestager, har han tidligere sagt til os her på aalborg.nu.

- Og ting til husholdningen og kontoret - eksempelvis opvaskebørster og skriveredskaber. Man finder varer, der ellers har en højere pris, men vi har valgt, at alt koster 10 kroner uanset om der eksempelvis står 50 kroner på prisskiltet.

Du finder "Alt 10 kr." på hjørnet af Bredegade og Slotsgade, i lokalerne hvor Billig-Billy lå indtil for nylig.

"Alt 10 kr." lukker igen i løbet af august.

Annonceret indhold

Nyeste