Det er en dag med masser af hygge, når der er loppemarked på Frederikstorv.
Shopping

Nu vender populært loppemarked tilbage i midtbyen

Du finder noget for enhver smag, når markedet vender tilbage på Frederikstorv

26. februar 2023 kl. 15:35

AALBORG: Foråret er lig med loppemarkeder - og nu har endnu et meldt sig på banen.

Det er Det frie loppemarked, der vender tilbage på Frederikstorv. Og her har du igen muligheden for selv at få en gratis bod - eller møde op og gøre et kup blandt de mange loppefund.

Det eneste, Det frie loppemarked kræver, er, at "du er med til at gøre opmærksom på vores begivenhed og at du selvfølgelig bidrager med godt humør og gerne giver en hånd til fællesskabet", skriver arrangøren på Facebook.

Mange af Aalborgs pladser kan lånes gratis af kommunen - og derfor koster det ikke noget at deltage på Det frie loppemarked på Frederikstorv, står der også.

Loppemarkedet finder sted 7. maj klokken 10 til 15.

Du finder mere information - blandt andet om hvad du skal gøre, hvis du vil have en bod - på facebooksiden Det frie loppemarked på Frederikstorv.

Annonceret indhold

Nyeste