Vibeke Lindgreen fra De 4 Årstider i Aalborg har sat sin interiør-butik til salg og er klar til at gå på efterløn.
Shopping

Nu vil Vibeke på efterløn: Sælger hele butikken

Efter 17 år lukker Vibeke Lindgreen sin butik i Nørregade. Hendes sidste salg bliver hele butikken

21. oktober 2022 kl. 19:44

AALBORG: Hvis man går op i interiør, indretning og brugskunst, så kender man butikken De 4 Årstider og i særdeleshed indehaveren Vibeke Lindgreen. Hun har gennem 17 år bygget livsstilbutikken op fra ingenting, men nu er det tid til at sælge.

- Jeg har nået en alder, hvor jeg kan trække mig fra arbejdsmarkedet, min mand og jeg vil glæde os til at bruge mere tid på børnebørn og fritidsinteresser, lyder det fra den aldrende dame, der dog kun har fyldt år 64 gange.

Men efterlønnen kalder, og så er der altså en ledig butik til salg med alt til boligen og lidt til ganen.

-  De 4 Årstider's speciale er at skabe inspiration til stemninger i boligen. Jeg gør brug af leverandører i både ind- og udland for hele tiden at finde det helt rigtige til butikken, der absolut ikke må blive for mainstream, siger Vibeke Lindgreen.

I butikken er der møbler og interiør i både den rå industristil, men også det mere fine der spiller godt op imod det rå look, og så har der altid været fokus på at ramme tendenser i tiden.

Vibeke Lindgreen går op i at have de nyeste trends på hylderne.

- Keramikkopper og stel topper lige nu – sammen med bløde plaider passende til årstiden, og derudover sælger jeg masser af lækre specialiteter, friskmalet kaffe og gode, især italienske vine fra små leverandører til fornuftige priser – så der bliver pakket og solgt en del gavekurve i alle prislag, siger Vibeke Lindgreen.

Det har dog ikke været lykke altid. Corona ramte også butikken, som bedst kan opleves i virkeligheden og ikke bag en skærm.

- Det er klart, at mange forretningsdrivende har været udfordret de sidste par år også i forhold til nethandel, for i den fysiske butik kan vi bare give så meget mere i form af masser af inspiration, gode råd og den bedste vejledning. Lige det ekstra der gør det hyggeligt at komme ind i butikken, og som mange kunder heldigvis sætter stor pris på.

De 4 Årstider har ligget på Nørregade 23 siden 2005.

For det har været kunderne, medarbejderne og friheden, der har gjort det værd at leve et liv som selvstændig.

- Det bedste har været de mange dejlige, faste kunder, hvoraf der hvert år også kommer nye studerende – jeg har rigtig mange kunder i alle aldre, der elsker at tjekke butikken ud.

- I det hele taget har det været ret fantastisk selv at kunne bestemme over sin arbejdsdag og dens indhold, også i forhold til varesortiment og at prøve nye ideer af, siger Vibeke Lindgreen der håber, at en ny ejer vil tage alle de gode ting med sig videre.

- En ny indehaver vil få en god, sund butik, med mulighed for udvidelse i form af at åbne webshop, gøre noget mere i workshop og kundeaftener.

Salget varetages af  2optimize.dk

Når butikken er solgt, gælder det en tilværelse på efterløn.
Annonceret indhold

Nyeste