Netop nu bliver de sidste brosten lagt ude foran Wagner-bygningen i Bredegade.
Shopping

Ombygning er slut: Nu vender kendt tøjkæde hjem

Et år med ombygning i Bredegade når nu sin ende

24. november 2022 kl. 19:18

AALBORG: I knap et år har den markante Wagner-ejendom i Bredegade været under forvandling, men nu er sidste brosten ved at blive lagt. Det betyder, at du igen kan finde Tøjeksperten på Bredegade 4 fra fredag 25. november.

- Det bliver som at vende hjem. Det er her, vi hører til, siger butikschef Erik Nielsen.

Han ser frem til at åbne på én af årets største handelsdage, Black Friday. I den anledning holder Tøjeksperten åbent fra 10-22.00 med 25-50 procents rabat på alle varer.

Som noget nyt vil du kunne opleve tøjeksperten i én og ikke to etager som før. 

- Nu har vi fire meter til loftet, og det ser bare virkelig flot ud, siger Erik Nielsen.

- Derudover har vi haft et stort Visual Merchandise-team inde til at udsmykke butikken, så den er blevet rigtig flot.

Mens Wagner-ejendommen på Bredegade 4 har været under ombygning har Tøjeksperten holdt til huse i butikslokalet skråt overfor.

 

Annonceret indhold

Nyeste