Genbrugsbutikken Reden i hjertet af Aalborg har skåret halvdelen af priserne
Shopping

Populær genbrugsbutik netop udvidet: Nu dumper de priserne

For mindre end en måned siden udvidede de lokalerne, og nu skærer de halvdelen af priserne

25. august 2023 kl. 12:54

Genbrug er både godt for miljøet og for økonomien, og nu lokker en lokal genbrugsbutik med ekstra skarpe priser.

Reden Genbrug, som ligger på hjørnet af Danmarksgade og Rantzausgade, skilter netop nu med 50 procents rabat på alt i butikken! Og udsalget har ikke noget med ophør at gøre - heldigvis.

Faktisk går det Reden, som for nyligt har overtaget de tilstødende lokaler og udvidet butikken, ganske glimrende. Det fortæller de frivillige, som passer biksen, da Nordjyskes journalist kigger forbi butikken onsdag eftermiddag.

Reden Aalborg ligger på hjørnet af Danmarksgade og Rantauzsgade.

Og det er især én gruppe, der flittigt benytter sig af genbrugsbutikken: de unge.

Redens frivillige fortæller, at det både gælder unge kvinder og mænd, og at deres uden sammenligning mest efterspurgte item er herre-habitjakker og -habitveste, og at det er de unge kvinder, der især gerne vil have fingrene i dem.

Det store prisfald er en slags sæsonudsalg, da skiftet mellem årstiderne ofte er årsag til, at folk rydder op i garderoben og sender noget til genbrug. Derfor skal der ryddes ud i gemmerne, så der er plads til lækre, nye brugte items på stativerne.

Annonceret indhold

Nyeste