Sportsbutik fejrer makeover og stor udvidelse med masser af tilbud til dig
Med udvidelsen får den landsdækkende kæde plads til at vise alle sine varer
AALBORG: Du har nok set det, når du færdes i Friis Shoppingcenter - at Sport 24 er i gang med en større udvidelse og makeover. Noget der også er tydeligt, når du færdes inde i butikken, som er åben i forbindelse med hele ombygningen.
Og nu kan vi fortælle, at der ikke er længe til, at Sport 24 fejrer det færdige resultat med stor genåbningsfest i tre dage, noget der er lig med gode tilbud til dig.
- Den nye butik er klar 2. juni, og det fejrer vi med vouchers til de første 100 kunder på dagen, siger Allan Legardt Jensen, der er retailchef og har ansvaret for alle kædens butikker.
- Og derudover er der 25 procent rabat, hvis man køber to varer både om fredagen samt hele weekenden.
Friis er et attraktivt sted
Udvidelsen er mulig, fordi man inddrager både et nabolokale og et gangområde i shoppingcenteret. Og for Sport 24 er Friis et attraktivt sted at være, "på grund af god gennemstrømning af kunder, når man bruger p-huset, er centeret en god smutvej op i byen".
- Vi tror på Friis og det potentiale, der er i stedet. Den nuværende butik er 350 kvadratmeter, og det er for lidt, når vi skal vise hele vores sortiment. Hvis vi skal være til stede, skal vi også gøre det ordentligt, siger Allan Legartdh Jensen.
- Og med opgraderingen får vi fremover 650 kvadratmeter, det er en perfekt størrelse for vores butik.
Åbningsfesten begynder 2. juni klokken 10 og varer indtil lukketid søndag 4. juni.
Udvidelsen af Sport 24 i Friis Shoppingcenter får ingen konsekvenser for Sport 24 i Bredegade. Du finder også Sport 24 i Aalborg Storcenter samt som outlet i City Syd.