Moss Copenhagen flytter ind i nye butikslokaler.
Shopping

Her rykker stort tøjbrand ind i ny butik i gågaden

Der er lige nu stor aktivitet midt i Algade, hvor kendt tøjmærke flytter ind

14. september 2023 kl. 06:03
Opdateret kl. 10:03

Der arbejdes på højtryk i lokalerne i Algade 8. Håndværkerne er godt i gang med at danne de helt rigtige rammer om en spritny og moderne butik.

Lidt længere nede ad gaden er der nogle, der følger ekstra godt med. Det er personalet i Moss Copenhagen, som måske er lidt ekstra interesserede, fordi det er deres fremtidige arbejdsplads, der lige nu tager form. 

Der er nemlig tale om en flytning fra Algade 14 til Algade 8.

Moss Copenhagen flytter fra sin nuværende butik i Algade 14.

Rykker om få måneder

Det er nemlig det landsdækkende og kendte tøjmærke Moss Copenhagen, der om ganske få måneder kan rykke ind i de nyistandsatte lokaler midt i Aalborgs gågade.

- Vi håber på at kunne holde Black Friday i den nye butik, siger Natasja Christophersen, der er butikschef i Moss Copenhagen Aalborg.

Aalborg-afdelingen får nye rammer i 2023. Her ses facaden på den nuværende butik, Algade 14.

- Butikken er en lille smule mindre end den vi kommer fra, men lokalerne giver os nogle helt nye muligheder for at indrette os på ny og skabe et nyt, spændende univers for vores kunder, siger hun.

Præcis hvornår flytningen sker, er endnu uvist for alle parter.

- Vi ved kun at det bliver i år, men vi har desværre ingen dato endnu, siger Natasja Christophersen.

Moss Copenhagen efterlader sig et stort butikslokale på Algade 14, og hvad planen er med dét butikslokale, er der heller intet endeligt svar på endnu.

Annonceret indhold

Nyeste