Du kan returnere varen hos Ikea Aalborg, som du finder på adressen Krebsen 40, 9200 Aalborg.
Shopping

Tilbagekalder produkt: Risiko for kvælning

Har du shoppet børnelegetøj i Ikea, bør du læse med her

21. marts 2023 kl. 14:36

AALBORG: Ikea beder alle kunder, der ejer et Blåvingad fiskespil om at stoppe brugen af produktet.

Det sker, efter at Ikea er blevet gjort opmærksomme på, at metalknapper kan løsrive sig og kan medføre risiko for kvælning, især for små børn. Det oplyser Ikea i en pressemeddelelse.

- Sikkerhed har topprioritet i Ikea, og derfor tager vi vores forholdsregler og tilbagekalder Blåvingad fiskespil på grund af risiko for kvælning, udtaler varehuset i pressemeddelelsen.

Du skal stoppe brugen af Blåvingad fiskespil, oplyser Ikea i en pressemeddelelse.

Du kan returnere Blåvingad fiskespil i ethvert Ikea-varehus og få penge tilbage. Kvittering er ikke nødvendig for at få pengene tilbage, oplyser Ikea.

I Aalborg finder du Ikea på Krebsen 40 i City Syd.

Annonceret indhold

Nyeste