Vil give os alle mulighed for to timers ro og fordybelse i selskab med en bog

AALBORG: Vi har sociale medier. Tv, radio - lyd og indtryk døgnet rundt.

Ind i mellem kan man derfor længes efter ro og fordybelse. Det har Hovedbiblioteket fanget, og derfor arrangerer de, hvad de selv betegner som “det ultimative antisociale arrangement” i januar. Biblioteket holder nemlig Silent Reading Party 15. januar kl. 19-21.

Selv om det er en “fest”, så kan du godt glemme alt om høj musik, fancy servering og small talk. Biblioteket byder på te og kaffe, og så er tanken ellers i al sin enkelhed, at man mødes og læser sammen - i stilhed - i de to timer.

Man kan enten medbringe sin egen bog eller låne en på biblioteket.

Det er gratis at deltage, og man kan tilmelde sig via Aalborg Bibliotekernes hjemmeside.

Silent reading parties har de seneste år været et udbredt fænomen i udlandet - bl.a. i New York.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...