Har du set stort kunstværk lyse - ellers er det nu

AALBORG: Den er kæmpestor og ligner en blanding af sæbebobler og en sky. Men når mørket falder på, kommer den rigtig til sin ret med stærke farver.

Har du endnu ikke oplevet den store installation Skum på Havnefronten, så er det i den grad ved at være sidste chance.

LÆS OGSÅ: Aalborg får Skum på Havnefronten

Værket, som Bjarke Ingels Group står bag, har nemlig sidste dag ved Utzon Center i dag, mandag 5. juli. På de ti dage, Skum har stået på Havnefronten, er den blevet et populært fotospot - men skulle du have misset det, så genopstår kæmpe-boblen om nogle få dage på en ny placering.

Fra på fredag, 9. juli, kan du nemlig opleve den i helt nye omgivelser i Kunsten Skulpturpark. Her står den til og med 21. juli, for så igen at dukke op i midtbyen i slutningen af august - 26-28. august bliver der så Skum på Gammeltorv.

I forbindelse med Skums besøg i Aalborg laver Kunsten forskellige aktiviteter og workshops rundt omkring i byen. I dag, 5. juli, er der f.eks. workshop med kridttegninger i Utzon Parken mellem kl. 11 og 15.

Du kan læse mere om programmet for Skum på Kunstens hjemmeside

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...