Sandstrande, shelters og skæve vejboder - den inkarnerede øbo Sigrid Ringström giver sine bedste tips til din Egholm-tur

AALBORG: Det nordjyske naturparadis ligner noget fra et eventyr.

Det har mange da også opdaget, hvis man ser på Egholm-færgens passagertal, der er skudt helt i vejret, særligt i sommertiden, efter corona for alvor ramte landet sidste år.

Man kan måske lege med tanken om, at den ikoniske, kæmpe-tartelet på Restaurant Kronborg har en god del af æren for de mange besøgende. Og ja, vi kan sagtens skrive under på, at den er et besøg og lidt mavepine værd.

Men leder du efter en anden anledning til at besøge Egholm, skal du ikke lede længe!

FAKTA

Fakta om Egholm

• Øen dækker i dag 605 hektar.

• Der bor cirka 50 mennesker.

• Hvert år gæstes øen af op mod 100.000 borgere og turister.

• Du kan opleve mange forskellige dyr, såsom ræve, harer, råvildt, sæler og sågar oddere samt den fredede strandtudse.

• Overfartstiden med færgen er blot 5 minutter.

Vi har teamet op med 39-årige Sigrid Ringström, der, udover at være vaskeægte øbo, er drivkraften bag den lille, hyggelige ø-kiosk, der forsyner forbipasserende med snacks, tøj og andet spændende med rødder i Egholm eller andre danske øer.

Sammen tog vi på ø-rundfart med missionen om at udpege de spots, der især kan hive point hjem på oplevelseskontoen. Det blev til listen her, som er både for store og små, gående, sejlende og cyklende samt endagsbesøgende og overnattende.

Grafik:

Først og fremmest får du her de optegnede ruter på Egholm, hvor du kan vælge mellem forskellige længder. Den gule tager dig forbi en god håndfuld af stederne på vores liste.

Kwan strand

Fem minutters gåtur fra færgen finder du Kwan Strand: Sigrids favoritstrand på øen.

- Det er en lavvandet, børnevenlig, hvid sandstrand, hvorfra der er en fed udsigt til både Nørresundby, Aalborg og selvfølgelig fjorden.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Stranden ligger meget ugeneret ned ad en skovsti, som for nyligt er blevet ryddet af de lokale, som ønskede at gøre øen mere attraktiv for folk på fastlandet.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Et plus ved stranden er desuden, at strandkanten er ret bred, så man har mulighed for at smide sig på et tæppe og tane, nyde udsigten og tage mod til næste dyp.

Den bliver ofte brugt af folk på SUP-boards, da det er et hyggeligt punkt, der er nemt at og komme til og fra.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen
Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Trolden

Rundt omkring i landet – på hemmelige, smukke steder – kan du tage på troldejagt.

I 2020 kom Egholm, som det første og eneste sted i Nordjylland, med i "troldeklubben", da kunstneren Thomas Dambo lod Pil Tusindtunge indlogere på øen.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Adressen er af gode grunde ikke markeret på ø-kortet. Men hvordan finder du den så?

Ved hjælp af trollmap.com bliver du guidet mod en række hints i form af bronzeplader, der er placeret rundt på øen, og som i sidste ende sender dig i retningen af Pil.

Tip: Troldens et års fødselsdag skal fejres og alle er inviteret. Det sker d. 12. september med en sjov skattejagt og lagkage.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Kærlighedsstien

Det fratager bestemt ikke øen noget af dens eventyrlighed, at der er en skovsti døbt Kærlighedsstien!

Stien er omkranset af store, gamle træer, der skaber et idyllisk lille åndehul, og om foråret bliver skovbunden forvandlet til et sandt anemone-mekka.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Ifølge Sigrid kommer det nydelige navn af, at Egholms unge i gamle dage fandt sammen med deres partnere på stien og ridsede deres navne i træerne.

OBS! Skoven er privatejet, men man må godt gå igennem den.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

I gamle dage fandt Egholms unge deres partner på Kærlighedsstien. I dag er den en del af naturoplevelsen på Egholm.

Ø-kiosken

Hvad der startede som lille vejbod nogle år tilbage, blev i efteråret 2020 til den populære ø-kiosk, som er bygget af genbrugsmaterialer fra venner og naboer.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Kiosken byder på forskellige ø-varer, der spænder bredt mellem mad og drikke til tøj og tasker.

De store vindere i sommervarmen er vand, saft og is, og Sigrid selv er især begejstret for de lidt eksklusive Skarø-is, der ellers kun sælges hos Utzon i Aalborg-området. På is-fronten er der, som en nyhed, også kommet Thy-is i fryseren.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen
Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Restaurant Kronborg

Ja, det er indiskutabelt - tarteletten er en oplevelse i sig selv! Men det er langt fra det eneste, Kronborg har af oplevelsesværdige retter på menukortet.

- Deres Moules Frites er simpelthen så gode! Det og et glas rosé på terrassen, så bliver det ikke bedre, slår Sigrid fast.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Hvis man er afsted i børnefamilie-konstellationen, er restauranten også stærk på gode børnemenuer, og særligt fiskefrikadellerne har fået en stjerne i bogen hos Sigrid.

Som en nyhed har ejer og kok, Kasper Kristensen, lavet en platte med smagen af Nordjylland, hvor lokale specialiteter er kommet i spil. Generelt om Kasper Kristensen og hans køkken er der kun roser fra Sigrid.

- Han går op i madlavningen med liv og sjæl og med hensyn til priserne er de meget fair.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Shelterområde med bålet (Kronborg Skov)

Ved Kronborg Skov, på venstre fløj for/fra færgen, kan du slå dig ned til en nat i det fri.

Her er nemlig plantet tre shelters foruden det ene, der gemmer sig inde i selve skoven. Som supplement til de tre shelters er der lavet et hyggeligt bålsted, hvor man kan grille sig til en sublim treretters med majs, pølser og sidst skumfiduser som den søde afrunding.

- Det er et meget populært sted med gæster hele året rundt, fortæller Sigrid.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Og som de fleste andre gode spots på Egholm, er der ikke noget galt med udsigten.

- Shelterpladsen ligger blot 20 meter fra vandkanten, så man sidder tæt på en lille badestrand med en rigtig god udsigt ud over vandet.

Husk: De kan ikke bookes, så det er med at prøve lykken, og eventuelt have eget telt med som buffer.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Kronborg strand

Kronborg ligger også navn til stranden, der kan ses fra færgelejet, hvis man drejer hovedet mod venstre. Fra restaurantens forhave er der kun et stenkast til vandkanten.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Hvis man er restaurantgæst og trænger til at strække ben før eller efter måltidet, kan man altså lige stikke tæerne i vandet og tage en soppe-tur.

På den 300 meter lange strand er der også mulighed for at bade, og det er især ideelt til børn, da der er lavvandet og godt udsyn. I vandkanten flyder som regel lidt ålegræs, men 1-2 meter ude er du ikke generet af det.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Kommer til du øen i kajak eller med SUP, er det i øvrigt oplagt at ligge til her. Der er borde- og bænkesæt til fri afbenyttelse og et kæmpe græsareal, hvor du kan sparke liv i en fodbold, læne dig tilbage med en bog eller sætte teltpælene i.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Vejboder med kræmmerting

Det er ikke kun i ø-kiosken, du kan gøre en god, spontan handel.

Rundt på øen har flere kreative kræmmere lavet små vejboder, som du kan gå på opdagelse i på vejen forbi.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Sigrid fremhæver to vejboder: Én ved statsbroen og én ved Egholm by.

I boden ved statsbroen, som tilhører en tidligere købmandsbutik, finder du en god samling af retro- og vintageting, der er opkøbt fra forskellige steder. Der kommer regelmæssigt nye fund til sortimentet, og det er alt fra møbler til småt nips.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Vestligste udsigtspunkt

Følger du den gule rute på kortet, kommer du ud forbi øens vestkyst. Et sted Sigrid var hurtig til at fremhæve i snakken om øen.

- I den vestlige del får du både strand, skov og den store eng, og det er generelt et smukt område med meget planteliv.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Med bord- og bænkesæt i skoven er der gode muligheder for at slå sig ned til en lille picnic eller bare et vandrehvil i hyggelige omgivelser.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen

Den gule rute tager dig desuden helt ud til digerne, og fortsætter du videre langs vandet i sydlig retning, kan du ende på modsatte side af øen ved Kronborg.

Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen
Katrine Brix
Foto: Kim Dahl Hansen
Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...